Generelt

Husene er bygget i 1978. Er tilsluttet Grenaa byantenne og fjernvarme.
Fællesarealerne passes af gartner/havemand, og der er fælleshus og tennisbane.
Området ligger i den sydlige del af Grenaa by, tæt ved plantagen og Fuglsang hede. Der er ca 3 km til stranden, 500 m til Ridehallen og 2½ km til Grenaa Strand Camping.
Fra nogle af vejene er der udsigt til åbne marker og Hessel Gods med fodboldkostskolen samt et rigt dyreliv med blandt andet rådyr.
Der er ca 3 km til Grenaa bymidte, hvortil kører bybus i dagtimerne samt regionale busser (Ebeltoft og Århus).
Vi hører til Ålsø sogn, med kirken og Mølleskolen, hvortil man kan cykle ad cykelsti, eller køre med bussen fra Trekanten.

Fuglsangparken i februar

Så blev det igen tid for årets generalforsamling. Der var fremmødt 25 personer, og med fuldmagter var der ialt 30 stemmeberettigede. Vedtægtsændringsforslaget blev enstemmigt vedtaget. Dejligt, men desværre ikke nok til at kunne gå videre med vedtægterne, da der skal være 2/3 stemmer for forslaget, så vi arbejder på en ekstraordinær generalforsamling og den bliver den 17. marts 2010 kl 19.00. Der kommer indkaldelse ud til den i løbet af en uges tid. Jeg vil på bestyrelsens vegne gerne rette en stor tak til de fremmødte. Vi havde en rigtig god og uformel stemning, havde en god og saglig dialog om tingene, og havde vist alle en hyggelig aften. Vi ses den 17. marts. mange hilsener fra Robert, Irene, Kirsten, Morten, Henrik, Marianne, Jonna og Ida.

Kontakt information

Kontakt Fuglsangparken.dk på E-mail her.
Norddjurs kommune hjemmeside.
Grenå portalen findes her.